Efterårstræf 2013

Efterårstræffet 2013
Vi havde i år valgt, at ligge efterårstræffet i Tårnlejren i Egense i Nordjylland. Det var med store betænkeligheder idet mange er vildt begejstrede for det smukke sted - under Farø broen. Men selve hytten er efterhånden meget slidt og den er blevet for lille til vores arrangement, så det kræver et kæmpe arbejde, at få stillet et stort telt op og pillet det ned igen - og ikke mindst fragtet det.

Vi valgte derfor, at bede om hjælp til at finde et andet sted i området, men det er ikke rigtig lykkedes. Samtidig tog vi en beslutning om, at vi hvert andet år vil ligge efterårstræffet i Jylland. Vi arbejder videre med at finde et egnet sted på Sjælland, så har du et bud, så er det velkommen.

Imidlertid var Tårnlejren et rigtig godt valg. Vi var 65 personer, som havde en rigtig dejlig weekend i en lækker hytte, som bare fungerede - både ude og inde. Vi var rigtig glade for, at 65 bakkede op om vores valg af hytte - selvom nogen arbejdede imod os og indkaldte til træf samme weekend, men i den "gamle" hytte under Farøbroen.

Alt i alt en super weekend. Hvor vi både nåede en fællestur til HMC motorcykler -med kørsel på ATV for ungerne, andre en tur til Aalborg ZOO og masser af hygge omkring bål og hyttens øvrige udenoms faciliteter. Der blev snakket, skruet, lavet håndarbejde, spillet, plukket bær og svampe, sparket dæk og spist god mad. Kan man næsten forlange mere i en flot efterårsweekend.